Kvalitet

På Sommerfuglen bygger vores arbejde på høj faglighed, stærke relationer og løbende udvikling. Vores medarbejdere har relevante social- og sundhedsfaglige uddannelser og modtager løbende efteruddannelse og supervision, så vi kan skabe trygge rammer og de bedst mulige udviklingsbetingelser for den enkelte beboer.

Kvalitet sat i system

På Sommerfuglen skal kvalitet ikke kun kunne beskrives – den skal kunne mærkes i hverdagen.
Derfor har vi samlet vores faglige fundament og vores arbejdsgange i to centrale håndbøger.

Sommerfuglens DNA
beskriver vores menneskesyn, værdier og den kultur, som danner grundlag for vores arbejde.

Sommerfuglens Faglige Håndbog
omsætter værdierne til konkret praksis gennem faglige metoder, instrukser, vejledninger og procedurer.

Tilsammen skaber håndbøgerne en fælles retning for medarbejderne og understøtter en ensartet og professionel indsats. De er samtidig en vigtig del af vores arbejde med faglig refleksion, læring og løbende udvikling.
For os er kvalitet nemlig ikke noget, man bliver færdig med – det er noget, vi arbejder med hver dag.

Etiske retningslinjer

Sommerfuglen er medlem af LOS ( Landsorganisationen for Sociale tilbud). LOS sætter en meget høj faglig standard for deres medlemmer, og har en lang række specialiserede kurser der er skræddersyet til bosteder.
Derudover har vi forpligtet os til at overholde LOS's etiske forventningskatalog - som du kan tilgå her.
LØBENDE UDVIKLING

Tilsynsrapport fra Socialtilsynet

Sommerfuglen er underlagt socialtilsynet, som indtil 2025 er kommet årligt på botilbuddet og evalueret på en hel række parametere. Vi har næsten topkarakter indenfor alle områder, som dette spindelvævsdiagram fra seneste rapport viser. VIl du læse hele den sidste rapport, kan du tilgå den her.
Desværre har regeringen valgt at skære kraftigt på tilsynet fra 2026, og de vil derfor kun komme hvert 3. år. Vi arbejder i øjeblikket på at lave vores egen interne kontrol af om alt fungerer efter de værdier vi har sat.

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi har et tværfagligt team for vores sundhedsområde på Sommerfuglen.  Det består af sygeplejerske og SOSU.  De står for al medicindispencering og sikrer at vi har et højt fagligt niveau.  
Seneste tilsyn fra styrelsen fra patientsikkerhed var den 20 januar 2026.  De fandt 0 fejl. i vores medicinhåndtering på Gården.  
Det er vi stolte af og det viser vores høje faglige niveau og ambition.
Vi kan ikke udføre noget stort hver dag, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed
Kontakt
Besøgstider
  • Mandag-Fredag: 08 - 20
  • Lørdag-Søndag: 10 - 19
Medlem af
CVR: 27756875 
Sommerfuglen © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.