Om Sommerfuglen

Sommerfuglen er et socialpædagogisk bosted, der tilbyder trygge og udviklende rammer for mennesker med behov for støtte i hverdagen. Hos os tager vi udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, livshistorie og drømme, og vi arbejder relationelt, anerkendende og struktureret.

Vi lægger vægt på medbestemmelse, forudsigelighed og respekt – og på at skabe et hjem, hvor beboerne oplever både omsorg, ansvar og mulighed for personlig udvikling. Sommerfuglen er et sted, hvor der er plads til at være sig selv og mod til at tage næste skridt i eget tempo.
Vision
Sommerfuglens vision er at skabe et trygt og meningsfuldt bosted, hvor mennesker får mulighed for at udvikle sig, styrke deres selvstændighed og opleve livskvalitet i hverdagen.

Vi ønsker at være et sted, hvor relationer bygger på tillid, respekt og faglighed, og hvor den enkelte støttes i at udfolde sit potentiale – i eget tempo og på egne præmisser. Sommerfuglen skal være et hjem, der giver grobund for håb, udvikling og nye begyndelser.
Mission
Sommerfuglens mission er at tilbyde socialpædagogisk støtte af høj faglig kvalitet i et trygt og hjemligt miljø. Gennem relationelt arbejde, struktur og individuel tilpasning støtter vi beboerne i at mestre hverdagen, udvikle færdigheder og opnå størst mulig selvstændighed.

Vi arbejder målrettet og respektfuldt i samarbejde med den enkelte beboer og relevante samarbejdspartnere, med fokus på ressourcer, medinddragelse og bæredygtige forandringer.
Værdi
Respekt
Vi møder alle mennesker med værdighed, ligeværd og forståelse for forskellighed.

Tryghed
Vi skaber stabile og forudsigelige rammer, hvor der er plads til ro, tillid og udvikling.

Anerkendelse
Vi ser den enkelte som et helt menneske med ressourcer, potentiale og ret til at blive hørt.

Medbestemmelse
Beboerne inddrages aktivt i beslutninger om eget liv og hverdag.

Faglighed
Vores arbejde bygger på viden, refleksion og ansvarlig socialpædagogisk praksis.
Pædagogik
I Sommerfuglen arbejder vi ud fra en helhedsorienteret pædagogisk tilgang, hvor relationen er fundamentet for al udvikling. Vores praksis bygger på Gentle Teaching, neuropædagogik og motiverende samtaler.

Med Gentle Teaching skaber vi trygge relationer præget af nærvær, respekt og ubetinget omsorg. Vi arbejder for, at beboerne oplever sig mødt, forstået og accepteret – som forudsætning for trivsel og læring.

Den neuropædagogiske tilgang hjælper os til at forstå sammenhængen mellem hjerne, adfærd og omgivelser. Med afsæt i den enkeltes forudsætninger tilrettelægger vi støtte, struktur og krav, så de giver mening og understøtter mestring i hverdagen.

Gennem motiverende samtaler (MI) støtter vi beboerne i at udforske egne ønsker, styrke motivation og tage ejerskab over forandringer. Samtalerne bygger på samarbejde, respekt og fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
LØBENDE UDVIKLING

Sommerfuglen - et sted i udvikling

Sommerfuglen er et levende bosted i konstant udvikling. Vi tror på, at både mennesker og faglighed formes over tid, og at udvikling sker bedst i trygge rammer, hvor der er plads til nysgerrighed, læring og refleksion.

Hos os er udvikling ikke et krav, men en mulighed. Vi arbejder kontinuerligt med at tilpasse vores pædagogiske praksis til beboernes behov og til ny viden inden for socialpædagogik. Samtidig prioriterer vi faglig sparring, evaluering og åben dialog – internt og med vores samarbejdspartnere.

Sommerfuglen er et sted, hvor de små skridt tæller, og hvor forandring får den tid, den kræver. Både beboere og medarbejdere er en del af den fælles udvikling og rejse.

Samtidig står tiden aldrig stille hos os. Vi arbejder hver dag målrettet og engageret på at skabe de bedst mulige rammer, med ambitionen om at være verdens bedste bosted.
LØBENDE UDVIKLING

Historie

Etablering

01 juni 2004
Sommerfuglen blev startet af Simon og Jonna. De startede med et enkelt hus i Nr. Lyndelse og 3 beboere. Hele ideen med at starte et nyt bosted, skyldes at de så behoet for at lave et familiært sted, fuld af varme, kærlighed og tryghed.

Gården afdeling

Januar 2011
Vi køber en stor gammel gård, med 5 hektar jord til. Der er gamle driftsbygninger som vi over en årrække har modaniseret og bygget om til boliger og kontor. Vi vælger også at etablerer en 3000 kvm sø.

Stationsvej afdeling

Januar 2015
Vi lejer en skøn ejendom i Årslev. Her er 5 gode lejligheder, skøn have og gode fælleslokaler. I løbet af et par år bygges 2 nye lejligheder og vi lejer siden to ekstra lejligheder.

Udvidelse med 2 pladser

2025
I 2025 udvidende vi med en ekstra plads i hvert hus, så der nu er ialt 18 pladser. Derudover udvidede vi vores antal af §104 pladser

Boliger for livet

Januar 2026
Sommerfuglen har opstartet arbejder med udviklingen af “Boliger for livet” – et moderne, bæredygtigt og pædagogisk funderet boligmiljø for voksne mennesker med udviklingshæmning eller tilsvarende funktionsnedsættelser - et sted, hvor man kan leve, udvikle sig og blive i kendte og trygge rammer gennem hele livet, også når livssituation og støttebehov ændrer sig.
FACILITETER

Rolige rammer med plads til hverdagsliv

Sommerfuglen ligger i naturskønne omgivelser med god plads både ude og inde. Her er der mulighed for ro, fællesskab, aktiviteter og fordybelse i trygge rammer, hvor hverdagen kan tilpasses den enkelte borgers behov.
  • Gode udendørsarealer med plads til bevægelse og ophold
  • Naturlige omgivelser, der skaber ro og nærvær
  • Fællesarealer med mulighed for samvær og aktiviteter
  • Trygge rammer, hvor borgeren kan trives i eget tempo
  • En hverdag tæt på naturen med plads til både fællesskab og privatliv
Vi kan ikke udføre noget stort hver dag, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed
Kontakt
Besøgstider
  • Mandag-Fredag: 08 - 20
  • Lørdag-Søndag: 10 - 19
Medlem af
CVR: 27756875 
Sommerfuglen © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.