Sommerfuglen –
Verdens bedste bosted!

Lisbeth Zornig, tidligere formand for Børnerådet

Vi kan ikke udføre noget stort hver dag, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed

Velkommen til Sommerfuglens hjemmeside

Sommerfuglen er et bo- og aktivitetssted for voksne med udviklingshæmning og/eller psykiatriske diagnoser.

Vi har eksisteret siden 2004 og har to afdelinger beliggende i Årslev, lige uden for Odense.

På denne hjemmeside kan du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Vi håber, at du her kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål og få et indblik i hverdagen hos Sommerfuglen.

 

 

Mandlig beboer Sommefuglen
Bosted

Et trygt og kærligt hjem

Vi er et bosted, der tilbyder støtte, omsorg og pædagogisk faglighed til 18 voksne med nedsat psykisk funktionsevne. Sommerfuglen er beliggende i naturskønne omgivelser i Årslev på Fyn – kun ca. 15 minutters kørsel fra Odense centrum.

Vores målgruppe er voksne over 18 år, som typisk lever med en psykiatrisk diagnose og har behov for medicinsk behandling samt en struktureret og støttende hverdag. Siden vores opstart i 2004 har vi haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med mere end ti kommuner i Danmark samt med skånsomme arbejdspladser og undervisningstilbud på Fyn. Dette samarbejde er med til at sikre helhedsorienterede og sammenhængende forløb for vores beboere.

Sommerfuglen er først og fremmest beboernes hjem. Vi arbejder målrettet for at skabe en tryg, omsorgsfuld og hjemlig ramme, hvor fællesskab, nærvær og medindflydelse er i centrum. Hverdagen rummer både praktiske gøremål og fælles oplevelser – vi handler ind, laver mad sammen, holder hyggeaftener og tager på ture og rejser. Hos os er der fokus på, at man ikke blot bor, men lever et meningsfuldt hverdagsliv.

Vi elsker at være sammen med beboerne

Vi laver rigtig mange aktiviteter, se videoen under for at få bedre indblik i hvordan vi er sammen med beboerne

+

Beboere

Etableret

+

Ansatte

+

Års erfaring
LØBENDE UDVIKLING

Kompetencer & Faglighed

Som personalegruppe på Sommerfuglen er vi i stadig menneskelig og faglig udvikling, og medarbejderne tilbydes løbende kompetenceudvikling og faglig opkvalificering.

Gentle Teaching, neuropædagogik og den motiverende samtale (MI) udgør centrale elementer i vores daglige arbejde. Tilsammen skaber de et fagligt lærings- og refleksionsrum, hvor omsorg, empati og tryghed kombineres med viden om hjernens neurologiske processer og forståelse for borgerens ekspressive adfærd.

Gennem MI støtter vi samtidig beboerne i at udforske egne ønsker, styrke deres motivation og tage størst muligt ejerskab over forandringer i deres liv. Samtalerne bygger på samarbejde, respekt og fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder frem for begrænsninger.

Kerneopgaven i et omsorgsfag som vores er altid at fokusere på det accepterende og betingelsesløse element i relationen, samtidigt med at vi hele tiden udvikler vores faglige forståelse af borgernes emotionelle, kognitive og fysiske udviklingspotentiale.
FACILITETER

Sommerfuglen har 2 afdelinger

Gården
Vi ejer en stor gammel ejendom, med 5 hektar jord til. Her er der plads til 9 beboere. Her har vi også vores aktivitets afdeling og administration.

Stationsvej
3 km fra Gården, har vi endnu en afdeling, med 9 lejligheder, som ligger tæt på indkøbsmuligheder, lige ned til Årslev å.
Aktivitets og samværstilbud

Målrettet indsats med fokus på den enkeltes ressourcer

Vi tilbyder interne aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104. En stor del af de borgere, der bor på Sommerfuglen, har deres hverdag hos os.

Vores mål er at stimulere den enkelte til at udvikle sine kompetencer og forfølge sine drømme, så tilværelsen opleves som meningsfuld, og den enkelte får succes med at bidrage til fællesskabet.

Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter, og området er i løbende udvikling.

Du kan læse mere om vores aktiviteter her.
Vi kan ikke udføre noget stort hver dag, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed
Kontakt
Besøgstider
  • Mandag-Fredag: 08 - 20
  • Lørdag-Søndag: 10 - 19
Medlem af
CVR: 27756875 
Sommerfuglen © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.